|
|
|
|
|
|
 |
Kære læser
Rigtig godt nytår! Årets første toldnyt byder bl.a. på endnu en lang række tariferingsforordninger. Husk altid at tjekke EU kommissionens BTO database, når du skal tarifere dine varer.
Herudover kan du også læse den femte artikel i artikelrækken om den nye toldkodeks UCC, som denne gang har fokus på sikkerhedsstillelse.
Rigtig god læselyst, Karin-Lis Sinding Jensen
|
|
|
|
 |
Fokusartikel 14. januar 2016
|
 |
|
|
|
Toldkodeks (UCC) - Sikkerhedsstillelse
|
 |
|
|
|
Bestemmelserne i den nye toldkodeks (UCC) vedrørende sikkerhedsstillelse har været meget omdiskuteret, og har givet anledning til betydelig bekymring hos både speditører samt handels- og produktionsvirksomheder. Vi giver i det følgende et overblik over, hvad de nye bestemmelser vedrørende sikkerhedsstillelse kommer til at betyde i praksis.
Tidligere artikler i samme serie:
|
|
|
|
 |
Nyt om toldkodeks (UCC)
|
 |
|
|
|
Nyt fra kommissionen
|
 |
|
|
|
- Kommissionen har offentliggjort en meddelelse, der afspejler kommissionen fortolkning af den relevante EU-lovgivning vedrørende oprindelsesangivelse på varer med oprindelse i de israelsk besatte områder. Kommissionen har anset det nødvendigt med en EU-meddelelse for at skabe klarhed om eksisterende EU-lovgivning om oprindelsesoplysninger hos forbrugere, erhvervsdrivende samt de nationale myndigheder. Læs kommissionens meddelelse
|
|
|
|
 |
Toldsuspension
|
 |
|
|
|
- Husk fristen den 15. marts for at søge toldsuspension med virkning fra den 1. januar 2017. Læs mere her
|
|
|
|
 |
Forsendelsesprocedurer
|
 |
|
|
|
- Virksomheder med tilladelse som godkendt afsender fritages for at indsende fortegnelse over forsendelsesangivelser til SKAT, idet SKAT nu har mulighed for selv at udsøge disse data. Forudsætningen for at SKAT kan udsøge MRN på udførselsangivelser og referencenumre på MIO/MIG angivelser er, at virksomhederne angiver henvisning til disse angivelser korrekt i forsendelsesangivelsens rubrik 44. Læs SKATs meddelelse her
|
|
|
|
 |
Udførselsangivelsen
|
 |
|
|
|
Toldkontingent og oprindelse
|
 |
|
|
|
- Kommissionen har vedtaget ny forordningen vedrørende toldkontingenter for landbrugsvarer med oprindelse i Ukraine. For varer der bringes i fri omsætning i EU fra 1. januar 2016 er det kun EUR.1 certifikater udstedt af toldmyndighederne i Ukraine, der betragtes som gyldige. Læs kommissionens forordning (EU) 2015/2405
|
|
|
|
 |
Tarifering
|
 |
|
|
|
Det er vigtigt altid at være opdateret på nye tariferingsudtalelser, forordninger og afgørelser, som kan ændre tariferingen for jeres eller jeres kunders varer. SKAT kan efteropkræve tariferingsmæssig told 3 år tilbage, hvis man ikke selv tilretter sin tarifering i overensstemmelse med nye tariferingsforordninger.
Husk også at bindende tariferingsoplysninger (BTO) ophører med at være gyldige, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med toldnomenklaturen som følge af de vedtagne tariferingsforordninger.
Tjek derfor om nedenstående vedrørende varer som I importerer:
- Kommissionen har vedtaget ny tariferingsforordning vedrørende havegrej (redskaber mv.). Tariferingsforordningen er særlig interessant, idet kommissionen har foretaget en vurdering af, om der var tale om individuelle genstande eller ”varer i sæt”. Læs kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2351
- Kommissionen har givet meddelelse om nye opdelinger i toldtariffens underposition 7228, som omfatter andre stænger, profiler og hule borestænger af legeret eller ulegeret stål. Se de ændrede underpositioner her
- Kommissionen har givet meddelelse om nye opdelinger i toldtariffens underpositioner i 7209 og 7211, som omfatter fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål. Se ændringerne til underpositionerne her
- En adapter eller ensretter, der er beregnet til at konvertere vekselstrøm (100-220 V) til jævnstrøm (12 V, 3,7 A) placeret i et plasthus med dimensionerne 14 × 6 × 5 cm, skal tariferes under position 8504 40 82, uanset adapteren er egnet til, at skulle sluttes til en specifik spillekonsol henhørende under position 9504. Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2319
- En vare bestående af et gennemsigtigt skinnende vævet stof (100 % polyester) med en maskinbroderet udsmykning der præsenteres på 300 cm lange ruller, hvor kanten af den ene af varens to langsider er sømmet med en interlock-søm, og hvor et stofbeklædt blybånd er indsat i sømmen, skal tariferes under position 63 03 92 90, idet varen i den væsentlige fremstår som et færdigt gardin. Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2320
|
|
|
|
 |
|
 |
Antidumping og tillægstold
|
 |
|
|
|
- Domstolen fastslår i sag C-371/14, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 260/2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1458/2007, på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller afsendt fra Vietnam er ugyldig, idet kommissionen og Rådet ikke har haft tilstrækkelige indicier for, at der er sket omgåelse ved import af dele til lommetændere fra Vietnam og Kina frem for komplette lommetændere.
- Kommissionen har indført en endelig antidumpintold på importen af visse typer folie af aluminium tariferet under toldtariffens pos. 7607 11 19 10 med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og har samtidig afsluttet dumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse. Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384
- Kommissionen har pålagt toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til registrering af importen af armeringsstænger tariferet under toldtariffens pos. 7214 20 00 10, 7228 30 20 10, 7228 30 41 10, 7228 30 49 10, 7228 30 61 10, 7228 30 69 10, 7228 30 70 10 og 7228 30 89 10 med oprindelse i Folkerepublikken Kina, således denne import senere kan gøres til genstand for dumpingforanstaltninger. Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2386
- Kommissionen indledt en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 og ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2013, over for importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil (toldtariffens pos. 8427 90 00 19 og 8431 20 00 19) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved at importere lidt ændrede håndbetjente palletrucks med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Importen af disse palletrucks er nu gjort til genstand for registrering, således der senere kan gennemføres foranstaltninger vedrørende denne import. Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2346
- Kommissionen har pålagt toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til registrering af importen af visse koldvalsede flade produkter af stål tariferet under toldtariffens pos. ex 7209 15 00, 7209 16 90, 7209 17 90, 7209 18 91, ex 7209 18 99, ex 7209 25 00, 7209 26 90, 7209 27 90, 7209 28 90, 7211 23 30, ex 7211 23 80, ex 7211 29 00, 7225 50 80 og 7226 92 00 med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation. Registreringen betyder, at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import. Læs kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2325
- Kommissionen har ændret navnet på en virksomhed som er underlagt individuel antidumping og udlingningstoldsats vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) (toldtariffens pos. ex 8501 31 00, ex 8501 32 00, ex 8501 33 00, ex 8501 34 00, ex 8501 61 20, ex 8501 61 80, ex 8501 62 00, ex 8501 63 00, ex 8501 64 00 og 8541 40 90) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Læs kommissionens meddelelse (2015/C 413/08) og (2015/C 413/09)
|
|
|
|
 |
|
 |
Tidligere udgivelser
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|