Fokus: Frihandelsaftale mellem EU og Canada (CETA) – Hvilke varer er fritaget for told? Se mail i ny fane
 
 
 
 
 
 
ToldNyt
Kære læser
 
I denne udgave af Toldnyt byder vi på de sædvanlig nyhedsopdateringer, som efterhånden begynder at bære præg af, at sommerferiestemningen nærmer sig.
 
Herudover kan du i fokusartiklen igen læse om CETA aftalen, hvor vi denne gang bringer en lille guide til, hvordan man orienterer sig om, hvilken toldlempelse der gør sig gældende for den konkrete vare.
 
Rigtig god læselyst!
 
Med venlig hilsen,
Karin-Lis Sinding Jensen
 

Fokusartikel 3. juli 2017

Frihandelsaftale mellem EU og Canada (CETA) – Hvilke varer er fritaget for told?

I forlængelse af vores fokusartikel af 31. marts 2017 vedrørende CETA aftalen har vi modtaget en del henvendelser om, hvordan man rent praktisk undersøger, hvilke specifikke varer der fremadrettet bliver fritaget for told, når aftalen træder i kraft. Vi vil derfor i denne artikel give en kort vejledning til, hvordan man konkret undersøger, i hvilket omfang en given vare er toldfritaget.
 
 
 
Tidligere artikler:
 

Toldkontingenter og suspensioner

Toldkontingenter og toldsuspensioner med virkning fra den 1. juli 2017.
  • Listen over toldkontingenter og toldsuspensioner med virkning fra den 1. juli 2017 er nu offentliggjort. Se rådets forordning (EU) 2017/1133 samt rådets forordning (EU) 2017/1134.
Ansøgning om toldsuspension eller toldkontingent med virkning pr. 1. juli 2018.
 
Det fremgår af Kommissionens vejledende meddelelse (2011/C 363/02) om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter, at virksomheder i Fællesskabet kan indføre råvarer, halvfabrikata og i visse tilfælde færdige komponenter toldfrit eller til en reduceret told.
 
Hvad er betingelserne?
  • De indførte varer skal indgå i en produktion i Fællesskabet
  • Der må ikke være produktion af de pågældende råvarer m.v. eller af tilsvarende varer i EU
  • Der skal være tale om en forventet årlig toldbesparelse på mindst 15.000 Euro
Anmodning om toldsuspension eller toldkontingent skal afgives på blanketten, der er angivet i Kommissionens meddelelse i bilag I og II:
  • Første og anden del i bilag I sendes samlet i én fil
  • Tredje del i bilag I sendes i én fil
  • Bilag II sendes i én fil
Filerne skal sendes i Wordformat og ansøgningen udfyldes på engelsk.
 
For at sikre en lettere gennemgang og behandling af ansøgningerne i Kommissionen, anmodes ansøgerne om at vedlægge alle relevante oplysninger og teknisk information/dokumentation vedrørende det ansøgte produkt. Ansøgning om suspension af tolden, eventuelt i form af et toldkontingent, med virkning fra den 1. juli 2018 skal være Kommissionen i hænde senest den 15. september 2017.
 
For at sikre rettidig fremsendelse til Kommissionen, bedes anmodninger indsendt til SKAT senest den 21. august 2017. Ansøgningen sendes via www.skat.dk. Log ind på TastSelv -> Told (import/eksport) -> Toldsuspensioner/ kontingenter.
 

Tarifering

Det er vigtigt altid at være opdateret på nye tariferingsudtalelser, forordninger og afgørelser, som kan ændre tariferingen for jeres eller jeres kunders varer. SKAT kan efteropkræve tariferingsmæssig told 3 år tilbage, hvis man ikke selv tilretter sin tarifering i overensstemmelse med nye tariferingsforordninger.

Husk også at bindende tariferingsoplysninger (BTO) ophører med at være gyldige, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med toldnomenklaturen som følge af de vedtagne tariferingsforordninger.

Tjek derfor om nedenstående vedrører varer som I importerer:
  • Kommissionen har givet meddelelse om ændringer til toldtariffens position 7307 93 11, 7307 93 19 samt 7307 99 80, som omfatter rørfittings af jern og stål. Se SKATs meddelelse
 
 

Antidumping

  • Kommissionen har offentliggjort en berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/776 af 18. maj 2015 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 overfor importen af cykler (toldtariffens pos. 8712 00 30 20 og 8712 00 70 92) med oprindelse i Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse Cambodja, Pakistan og Filippinerne. Se berigtigelsen her
  • Kommissionen har ændret navnet på én virksomhed vedrørende importen af visse koldvalsede flade produkter af stål (toldtariffens pos. ex 7209 15 00, 7209 16 90, 7209 17 90, 7209 18 91, ex 7209 18 99, ex 7209 25 00, 7209 26 90, 7209 27 90, 7209 28 90, 7211 23 30, ex 7211 23 80, ex 7211 29 00, 7225 50 80 og 7226 92 00) med oprindelse i Kina og Rusland. Se kommissionens meddelelse (2017/C 196/07)
  • Kommissionen har indført endelig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål (toldtariffens pos. 7222 20 21 00, 7222 20 29 00, 7222 20 31 00, 7222 20 39 00, 7222 20 81 00 og 7222 20 89 00) med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1141
  • Kommissionen har ændret navnet på en virksomhed vedrørende importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (toldtariffes pos. 6911 10 00 90, 6912 00 21 11, 6912 00 21 91, 6912 00 23 10, 6912 00 25 10 og 6912 00 29 10) med oprindelse i Kina. Se kommissionens meddelelse (2017/C 204/08)
  • Kommissionen har ved gennemførelsesforordning genindført endelig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind (toldtariffens pos. 7307 19 10 10) med oprindelse i Kina, fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd (Taric-tillægskode B336). Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1146
  • Kommissionen ændret navnet på en virksomhed vedrørende importen af visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (toldtariffens pos. 7225 11 00 11, 7225 11 00 15, 7225 11 00 19, 7226 11 00 12, 7226 11 00 14, 7226 11 00 16, 7226 11 00 92, 7226 11 00 94 og 7226 11 00 96) med oprindelse i bl.a. Rusland. Se kommissionens meddelelse (2017/C 206/15)
  • Kommissionen har ændret Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2010 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 for så vidt angår definitionen af varedækningen for de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af garn med høj styrke af polyestere (toldtariffens pos. 5402 20 00 10) med oprindelse i Kina samt om mulighed for godtgørelse af eller fritagelse for told i visse tilfælde. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1159
 

Tidligere udgivelser

Udgivelse 35 - Læs her
Udgivelse 34 - Læs her
Udgivelse 33 - Læs her
Udgivelse 32 - Læs her
Udgivelse 31 - Læs her
Udgivelse 30 - Læs her
Udgivelse 29 - Læs her
Udgivelse 28 - Læs her
Udgivelse 27 - Læs her
Udgivelse 26 - Læs her
Udgivelse 25 - Læs her
Udgivelse 24 - Læs her
Udgivelse 23 - Læs her
Udgivelse 22 - Læs her
Udgivelse 21 - Læs her
Udgivelse 20 - Læs her
Udgivelse 19 - Læs her
Udgivelse 18 - Læs her
Udgivelse 17 - Læs her
Udgivelse 16 - Læs her
Udgivelse 15 - Læs her
Udgivelse 14 - Læs her
Udgivelse 13 - Læs her
Udgivelse 12 - Læs her
Udgivelse 11 - Læs her
Udgivelse 10 - Læs her
Udgivelse 9 - Læs her
Udgivelse 8 - Læs her
Udgivelse 7 - Læs her
Udgivelse 6 - Læs her
Udgivelse 5 - Læs her
Udgivelse 4 - Læs her
Udgivelse 3 - Læs her
Udgivelse 2 - Læs her
Udgivelse 1 - Læs her