Fokus: Fornyelse af bevillinger til midlertidig opbevaring Se mail i ny fane
 
 
 
 
 
 
ToldNyt
Kære læser
 
Vi byder denne gang på nyt i forhold til undtagelsesbestemmelserne til oprindelsesreglerne i CETA aftalen, erindring om at det er tid til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod de foreslåede toldkontingenter og toldsuspensioner.
 
I fokusartiklen orienterer vi om SKATs tiltag i forhold til fornyelse af eksisterende bevillinger til midlertidig opbevaring.
 
God fornøjelse
 
Med venlig hilsen,
Karin-Lis Sinding Jensen
 

Fokusartikel 31. oktober 2017

Fornyelse af bevillinger til midlertidig opbevaring

Indførelsen af den nye toldkodeks UCC, som trådte i kraft pr. 1. maj 2016, indebærer ændring af reglerne for midlertidig opbevaring, hvilket betyder, at alle eksisterende bevillinger udstedt før 1. maj 2016 skal fornyes inden 1. maj 2019. SKAT påbegynder i uge 43 processen omkring fornyelse af eksisterende bevillinger til midlertidig opbevaring.
 
 
 
Tidligere artikler:
Læs artikel 41: EU Kommissionen foreslår omfattende reform af momssystemet
 

CETA – Frihandelsaftale mellem EU og Canada

  • Vær opmærksom på, at der for visse toldkontingenter offentliggjort i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1781 om undtagelse fra de produktspecifikke oprindelsesregler i den samlede frihandelsaftale mellem EU og Canada er betinget af fremlæggelse af en eksporttilladelse udstedt af Canada. Betingelsen for fremlæggelse af eksporttilladelse fremgår af gennemførelsesforordningen, ligesom du kan se betingelserne ved opslag i TARIC.
 

Indsigelser mod foreslåede toldsuspensioner

Det er i visse tilfælde muligt for EU virksomheder, at anmode om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter med henblik på at indføre råvarer, halvfabrikata og i visse tilfælde færdige komponenter toldfrit eller til en reduceret told.
 
Det er en betingelse, at der ikke er produktion af de pågældende råvarer mv. eller af tilsvarende varer i EU.
 
SKAT har fra Kommissionen modtaget kopier af medlemslandenes ansøgninger om toldsuspensioner og toldkontingenter, der skal træde i kraft den 1. juli 2018. Kommissionen har nu offentliggjort for hvilke varekoder, der er søgt suspension og kontingent. Se listen her
 
Danske virksomheder, der fremstiller tilsvarende eller lignende produkter, har mulighed for at gøre indsigelse mod en eller flere ansøgninger om toldsuspension eller toldkontingent. Der er også mulighed for at gøre indsigelse mod en eksisterende toldsuspension eller et eksisterende toldkontingent. Berørte aktører opfordres til jævnligt at tjekke listen for at holde sig orienteret om ansøgningernes status.
 
Der er også mulighed for at støtte en given ansøgning.
 
Ansøgningerne bliver drøftet i Kommissionskomitéen vedrørende økonomiske tarifspørgsmål, hvor også SKAT er repræsenteret. Eventuelle indsigelser skal fremsættes hurtigst muligt og i god tid inden Komitéens møde primo december 2017.
 

Tarifering

Det er vigtigt altid at være opdateret på nye tariferingsudtalelser, forordninger og afgørelser, som kan ændre tariferingen for jeres eller jeres kunders varer. SKAT kan efteropkræve tariferingsmæssig told 3 år tilbage, hvis man ikke selv tilretter sin tarifering i overensstemmelse med nye tariferingsforordninger.

Husk også at bindende tariferingsoplysninger (BTO) ophører med at være gyldige, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med toldnomenklaturen som følge af de vedtagne tariferingsforordninger.

Tjek derfor om nedenstående vedrører varer som I importerer: 
  • Kommissionen har givet meddelelse om ændring af toldtariffens position 0305 69 80, som omfatter slangemakrel (barracouta)(Thysites atun). Se ændringerne her
  • Kommissionen har givet meddelelse om ændring af toldtariffens position 8711 60 90, som nu deles op i to underpositioner for henholdsvis andre varer og pedalcykler med elektrisk hjælpemotor. Se ændringerne her
  • EU Domstolen fastslår i sag C-556/16, at den kombinerede nomenklatur skal fortolkes således, at en trusse, som er kendetegnet ved en nedsat horisontal elasticitet, som imidlertid ikke indeholder uelastiske elementer, der er indarbejdet i horisontal retning, kan tariferes i underposition 6212 20 00 i den kombinerede nomenklatur, hvis det i en efterprøvelse påvises, at denne trusse har en stærkt nedsat horisontal elasticitet med henblik på støtte af menneskekroppen for at skabe en slankende effekt på figuren. Samtidig fastslår Domstolen igen, at de forklarende bemærkninger skal fortolkes i overensstemmelse med den relevante positionstekst.
 

Antidumping og tillægstold

  • Kommissionen har ændret Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1932. Forordningen trådte i kraft den 25. oktober 2017 og finder anvendelse fra den 16. november 2012.
 

Tidligere udgivelser

Udgivelse 41 - Læs her
Udgivelse 40 - Læs her
Udgivelse 39 - Læs her
Udgivelse 38 - Læs her
Udgivelse 37 - Læs her
Udgivelse 36 - Læs her
Udgivelse 35 - Læs her
Udgivelse 34 - Læs her
Udgivelse 33 - Læs her
Udgivelse 32 - Læs her
Udgivelse 31 - Læs her
Udgivelse 30 - Læs her
Udgivelse 29 - Læs her
Udgivelse 28 - Læs her
Udgivelse 27 - Læs her
Udgivelse 26 - Læs her
Udgivelse 25 - Læs her
Udgivelse 24 - Læs her
Udgivelse 23 - Læs her
Udgivelse 22 - Læs her
Udgivelse 21 - Læs her
Udgivelse 20 - Læs her
Udgivelse 19 - Læs her
Udgivelse 18 - Læs her
Udgivelse 17 - Læs her
Udgivelse 16 - Læs her
Udgivelse 15 - Læs her
Udgivelse 14 - Læs her 
Udgivelse 13 - Læs her
Udgivelse 12 - Læs her
Udgivelse 11 - Læs her
Udgivelse 10 - Læs her
Udgivelse 9 - Læs her
Udgivelse 8 - Læs her
Udgivelse 7 - Læs her
Udgivelse 6 - Læs her
Udgivelse 5 - Læs her
Udgivelse 4 - Læs her
Udgivelse 3 - Læs her
Udgivelse 2 - Læs her
Udgivelse 1 - Læs her