Fokus: Toldkodeks UCC - Kan toldmedarbejderen blive personligt ansvarlig? Se mail i ny fane
 
 
 
 
 
 
ToldNyt
Kære læser

I denne udgave af toldnyt kan du bl.a. læse om en ny EU Domstolsafgørelse, som er med til at definere anvendelsesområdet for toldgodtgørelse i henhold til toldkodeks artikel 236.

Herudover kan du læse den syvende artikel i artikelrækken om den nye toldkodeks UCC, som denne gang har fokus på risikoen for, at medarbejderen kan blive personligt ansvarlig for toldskyld. 
 
Rigtig god læselyst,
Karin-Lis Sinding Jensen
 

Fokusartikel 11. februar 2016

Toldkodeks (UCC) – Kan toldmedarbejderen blive personligt ansvarlig?

Bestemmelserne vedrørende hvem der kan holdes ansvarlig for oplysningerne angivet i toldangivelsen, og hvem der således hæfter for eventuelle efteropkrævninger, har den seneste tid givet anledning til en vis opmærksomhed i speditionsbranchen, idet der er opstået bekymring om hvorvidt medarbejderen, der udfærdiger toldangivelsen, kan blive personligt ansvarlig. Vi ser i nærværende artikel nærmere på risikoen for at blive personligt ansvarlig for toldskylden i henhold til bestemmelserne i den nye toldkodeks.
 
 
 
Tidligere artikler i samme serie:
 
 
 
 
 
 
 
 

Nyt fra SKAT

  • SKAT holder informationsmøder vedrørende den nye EU toldkodeks (UCC) i Aarhus den 14. marts og 7. april, samt i København den 15. marts og 6. april. Nærmere information om tilmelding og program forventes offentliggjort snarest.
 

Forsendelse

  • Speditionsbranchen har gennem en årrække kæmpet med SKAT for at få ændret de gældende retningslinjer for, hvor opstart af T 1-forsendelser under standardproceduren skal finde sted, jf. nyhedsbrev af 20. december 2010.
  • SKAT har nu efter at have konfereret med Kommissionen accepteret, at en T1-forsendelse for varer der fraføres toldoplag eller aktiv forædling suspensionsordningen,ikke nødvendigvis skal opstartes ved nærmeste toldsted, men derimod kan opstartes på alle toldsteder på ”ruten” i Danmark, dog forudsat at det ønskede toldsted er angivet som afslutningstoldsted i bevillingen toldoplag eller aktiv forædling. Læs SKATs meddelelse om ændring af retningslinjerne her
 

Nyt fra EU Domstolen

  • Generaladvokaten har afgivet forslag til afgørelse i sag C-409/14, som omhandler en tvist i grænseområdet mellem den europæiske told- og punktafgiftsret samt samspillet mellem disse retsområder. Sagen drejer sig primært om spørgsmålet om hvorvidt og i givet fald under hvilke omstændigheder fejlagtige toldledsagedokumenter for varer, som er kommet ind i EU, kan føre til, at disse varer kan pålægges punktafgift i den pågældende medlemsstat i forbindelse med transport af de punktafgiftspligtige varer.
  • EU Domstolen fastslår, at medlemsstaternes retsinstanser ikke kan støtte sig på dommen, hvori Den Europæiske Unions retsinstanser annullerede en forordning, der indførte antidumpingtold, for så vidt som denne vedrørte visse eksporterende producenter, der var omfattet af denne forordning med henblik på at fastslå, at den told der blev pålagt produkter fra andre eksporterende producenter, som er omfattet af den nævnte forordning, og befinder sig i den samme situation som de eksporterende producenter, i forhold til hvilke en sådan forordning blev annulleret, ikke er skyldig efter lovgivningen som omhandlet i Toldkodeks artikel 236, stk. 1. Der kan således i denne situation ikke ydes toldgodtgørelse. Se Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og 34/14
 

Tarifering

Det er vigtigt altid at være opdateret på nye tariferingsudtalelser, forordninger og afgørelser, som kan ændre tariferingen for jeres eller jeres kunders varer. SKAT kan efteropkræve tariferingsmæssig told 3 år tilbage, hvis man ikke selv tilretter sin tarifering i overensstemmelse med nye tariferingsforordninger.

Husk også at bindende tariferingsoplysninger (BTO) ophører med at være gyldige, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med toldnomenklaturen som følge af de vedtagne tariferingsforordninger.

Tjek derfor om nedenstående vedrører varer som I importerer:
  • Kommissionen har vedtaget en ændring af Forklarende Bemærkning til position 7019 Glasfibre (herunder glasuld) og varer deraf (fx garn og vævet stof). Se kommissionen meddelelse 2016/C 30/4
 

Antidumping og tillægstold

  • EU Domstolen fastslår, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18. februar 2013 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina gyldigt kan opretholdes. Se Domstolens dom i de forenede sager C-283/14 og C-284/14
  • Kommissionen har ændret adressen på én virksomhed vedrørende importen af citronsyre (toldtariffens pos. 2918 14 00 10, 2918 14 00 90, 2918 15 00 11 og 2918 15 00 19) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN). Se kommissionen meddelelse 2016/C 44/05
  • Kommissionen ændrer Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål (toldtariffens pos. ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98) med oprindelse i Ukraine, således der fastsættes individuel toldsats for virksomheden PJSC »PA« »Stalkanat-Silur. Se kommissionens ændringsforordning (EU) 2016/90
  • Kommissionen har indført midlertidig antidumpingtold på importen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke (toldtariffens pos. 7214 20 00 10, 7228 30 20 10, 7228 30 41 10, 7228 30 49 10, 7228 30 61 10, 7228 30 69 10, 7228 30 70 10 og 7228 30 89 10) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/113
 

Tidligere udgivelser

Udgivelse 6 - Læs her
Udgivelse 5 - Læs her
Udgivelse 4 - Læs her
Udgivelse 3 - Læs her
Udgivelse 2 - Læs her
Udgivelse 1 - Læs her