|
|
|
|
|
|
 |
Kære læser
Vi er tilbage efter en skøn sommerferie, og er klar til at tage fat på efterårets udfordringer.
Du kan i denne udgave af Toldnyt læse om en række nye spændende EU Domstolsafgørelser, ligesom at vores fokusartikel også tager udgangspunkt i en EU Domstolsafgørelse, som berører emner omkring speditørens hæftelse for importmoms.
Rigtig god fornøjelse.
Med venlig hilsen, Karin-Lis Sinding Jensen
|
|
|
|
 |
Fokusartikel 11. august 2016
|
 |
|
|
|
Hæfter speditøren for importmoms?
|
 |
|
|
|
EU Domstolen fastslog tilbage i sommeren 2015 i sag C-187/14, at det er berettiget, når medlemsstaterne nægter speditøren ret til fradrag for importmoms opkrævet som følge af manglende overholdelse af en given toldprocedure, f.eks. manglende afslutning af en forsendelse. Spørgsmålet om hvorvidt speditøren overhovedet hæfter for importmomsen, har i perioden herefter fået en del mere opmærksomhed, idet spørgsmålet om fradragsret jo reelt er irrelevant, såfremt speditøren ikke hæfter for importmomsen. EU Domstolen har nu endelig truffet afgørelse i sag C-226/14, hvor EU Domstolen netop var blevet forelagt præcis dette spørgsmål.
Tidligere artikler:
|
|
|
|
 |
|
 |
Importmoms
|
 |
|
|
|
- EU Domstolen fastslår i sag C-226/14, at der ikke skal betales importmoms af varer, som genudføres som ikke-fællesskabsvarer, selvom det efter genudførslen konstateres, at der er opstået toldskyld i henhold til (EF) toldkodeks 2913/92, artikel 204 som følge af en misligholdelse af de forpligtelser der var forbundet med den relevante procedure.
|
|
|
|
 |
Toldværdi – medregning af royalties og licensafgifter
|
 |
|
|
|
- Generaladvokaten har afgivet forslag til afgørelse i EU Domstolssagen C-173/15, hvorved generaladvokaten mener, at bestemmelserne i den gamle toldkodeks (EF) nr. 2913/92 skal fortolkes således, at royalties og licensafgifter skal medregnes i toldværdien uanset licensafgifterne ikke opgøres på grundlag af værdien af de importerede varer men derimod på grundlag af importørens årlige omsætning, ligesom generaladvokaten mener, at royalties og licensafgifter skal medregnes i toldværdien, selvom betalingen tillige delvist vedrører betaling for serviceydelser, og således kun delvist vedrører de importerede varer. Betalingen fra servicen kan naturligvis fratrækkes, såfremt denne kan opgøres ud fra objektive kriterier. Generaladvokaten berører også problemstillingen omkring, hvornår royalties og licencafgifter må anses for at være en betingelse for salget når betaling sker til en koncernforbundet virksomhed. Se generaladvokaten forslag til afgørelse i sag C-173/15
|
|
|
|
 |
|
 |
Midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for importafgifter
|
 |
|
|
|
- EU Domstolen har i sag C-80/15 fastslået, at helikoptere indregistreret i Schweiz og anvendt til undervisnings- og træningsflyvninger i Tyskland, på Unionens toldområde kan indføres under proceduren for midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for importafgifter, idet der ikke er tale om erhvervsmæssig transport.
|
|
|
|
 |
Tarifering
|
 |
|
|
|
Det er vigtigt altid at være opdateret på nye tariferingsudtalelser, forordninger og afgørelser, som kan ændre tariferingen for jeres eller jeres kunders varer. SKAT kan efteropkræve tariferingsmæssig told 3 år tilbage, hvis man ikke selv tilretter sin tarifering i overensstemmelse med nye tariferingsforordninger.
Husk også at bindende tariferingsoplysninger (BTO) ophører med at være gyldige, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med toldnomenklaturen som følge af de vedtagne tariferingsforordninger.
Tjek derfor om nedenstående vedrører varer som I importerer:
- Kommissionen har givet meddelelse om, at toldtariffens position 2917 36 00 som omfatter tereftalsyre og salte deraf, skal opdeles i yderligere underpositioner afhængig af varens renhed. Se SKATs meddelelse
|
|
|
|
 |
Antidumping og tillægstold
|
 |
|
|
|
- Kommissionen har indført en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål (toldtariffens pos. ex 7209 15 00, 7209 16 90, 7209 17 90, 7209 18 91, ex 7209 18 99, ex 7209 25 00, 7209 26 90, 7209 27 90, 7209 28 90, 7209 23 30, ex 7211 23 80, ex 7211 29 00, 7225 50 80 og 7226 92 00) med oprindelse i Kina og Rusland. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328 og (EU) 2016/1329
- Kommissionen har indført en endelig antidumpingtold på importen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke (toldtariffens pos. 7214 20 00 10, 7228 30 20 10, 7228 30 41 10, 7228 30 49 10, 7228 30 61 10, 7228 30 69 10, 7228 30 70 10 og 7228 30 89 10) med oprindelse i Kina. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1246
- Kommissionen har indført en endelig antidumpingtold på importen af aspartam (toldtariffens pos. 2924 29 98 05) med oprindelse i Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told. Se kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1247
|
|
|
|
 |
|
 |
Tidligere udgivelser
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|